Introduktion til en virtuel bog

Der er mange grunde til at skrive bøger. En forlægger eller en uddannelsesinstitution beder om det. Man kan selv have noget at ville fortælle. Nogle gange bliver man betalt for det. Andre gange er man afhængig af, om bogen sælger. Og andre gange koster det penge, fordi bogen ikke sælger. Nogle bøger er faglitteratur, uddannelsesmateriale, beskrivelser, optegnelser osv. Andre bøger er skønlitteratur. Bøger er også print – dvs. de eksisterer som fysiske objekter. De er værdsat af de fleste, og hadet af få. De fleste har dog en opfattelse af, at bøger er viden. Noget værdifuldt, fordi de giver inspiration, glæde og perspektiv for livets vilkår. Få bøger er evige, men mange er klassikere. De religiøse værker er starten på den struktur, vi har om bøger og forlagsbranchen i dag. Det er altså en 500 årig tradition, som har udviklet sig til en branche og en industri.

Bøger og viden er sat i system. Det er dog ikke en menneskeret i alle lande. Bestemte bøger er stadig bandlyste og defineret som farlige, fordi de udtrykker noget andet end det, magthavere mener. Bøger er lig med viden, men de er, som med medierne, en redigeret viden. Hver dag kommer mere til – og vi har for længst nået et punkt, hvor alle historier er skrevet. Det ændrer heldigvis ikke, at der skrives nye bøger – de varieres nok i skematisk form, men har det samme tema.

En undtagelse er videnskabelige bøger. Vi opfinder hele tiden noget nyt, og her er tale om noget, der ikke er skrevet før. De videnskabelige papirer udgives som teser, som abstracts og som manualer og inspiration i læringsprocessen. Vi deler denne viden med hinanden, når den er godkendt af ligemænd. Ligemænd og autoriteterne er fortsat redigerings-funktionen i videnskabelige værker. I den skønlitterære genre er det kommercielle redaktører, og i medierne er det oftest politiske redaktører, om end journalister vil påstå, at det er både neutral og uafhængig viden. Nogle er professionelle og andre er blot historiefortællere. At skrive bøger er blevet et fag – en disciplin. Det er et vist format, en vis stil og en afgørende behandling af sproget. Læserne derimod er frivillige.

Det stiller branchen i et særligt lys. De skal sælge varen. Og det bliver den. Oven i købet til en meget høj pris (vil nogle tilføje). Bøger er dyre, men det har ikke noget med omkostningerne at gøre. Det er indholdsværdien, der betales for. Det er markedskræfterne som bestemmer prisen, og som i alle brancher, hvor det er muligt at opnå en monopolstatus eller skabe et kartel er prisen derefter. Viden er ikke et gode, der pr. automatik fordeles til alle.

Og det er én af mine begrundelser for at skrive bøger. At give læseren mulighed for selv at sammensætte indholdet ud fra behov og interesse. Selv at redigere dem. Selv at producere dem – og anvende dem til eget formål.

Ganske vist har jeg skrevet bøger, rapporter og mange artikler, som jeg heldigvis er blevet bedt om – og jeg har også skrevet en masse, som ingen har bedt mig om, men som jeg alligevel synes var vigtigt for mig at få sagt. Denne bog – eller rettere synopsis til en bog – har jeg valgt at kalde for en ”virtuel bog”, fordi jeg aldrig får den skrevet færdig. De sider der er produceret her har taget ca. 10 år at skrive – dvs. det er essensen af de sidste 10 års studier, nysgerrighed, og diskussioner med en lang række af interessante mennesker, som også synes, at lige netop dette: Mennesker og teknologi, var værd at vide noget om. Når bogen aldrig bliver færdig, er det i en erkendelse af at der sker så meget, så hurtigt – og det er næsten umuligt at følge med. Det har jeg gjort til mit levebrød. At følge med, altså – og på de vilkår, at jeg ikke ville studere ét bestemt område på traditionel vis, men det hele på én gang. Temmelig ambitiøst og altid hårdt arbejde. På den anden side er det at lære og vide – og at kunne udveksle idéer og meninger med andre en meget stor tilfredsstillelse. For ca. 10 år siden droppede jeg en udmærket karriere for at starte en rådgivningsvirksomhed om det, jeg havde lært. Meget hurtig fandt jeg ud af forskellen mellem kvalifikationer og kompetence. Det jeg havde lært var fortid, hvorimod det jeg kunne var nutid. Af samme årsag startede jeg et nyhedsbrev om det der skete nu og i fremtiden. Området var sammensmeltningen [konvergensen] af de elektroniske medier, telekommunikation og IT. Som det er bekendt for de fleste, er dette gået stærkt.

Det slog mig på et tidligt tidspunkt, at vi, ved udelukkende at fokusere på teknologien, gik glip af nogle af de fundamentale og universelle spørgsmål, hvor vi som mennesker måske snarere burde stille spørgsmål om, hvad vi ville eller skulle bruge de hurtige teknologiske fremskridt til. Jeg vidste ikke mere end de fleste om det menneskelige perspektiv, og satte mig for at ville beherske dette område med samme detalje som teknologien. Det har så foreløbig taget ca. 10 år at komme til en slags viden, som jeg nu synes er værd at dele med andre. Det har også afstedkommet en mængde viden, som bl.a. Internettet har medvirket til at vedligeholde. Og mere kommer til hver dag.

Jeg giver dig adgang til en videnbank, som jeg opdaterer kontinuerligt, så kan du selv vælge det endelige indhold i den mængde og det forløb, du finder interessant. Hvis du synes du mangler emner, er du mere end velkommen til at spørge. Eller hvis du selv har emner, som du mener hører med, er du velkommen til at medvirke.

God fornøjelse.  

Carsten Corneliussen